RTX A/S

Senior Financial Controller

Er du en erfaren Financial Controller, som nyder at udvikle og vedligeholde et højt fagligt niveau i den finansielle rapportering? Har du interesse i at arbejde hos en international børsnoteret virksomhed? Har du erfaring med digitalisering af finansfunktionen eller interesse heri?

 

Som Senior Financial Controller i RTX vil du få muligheden for at blive en del af et professionelt finansteam, med et højt ambitionsniveau, en åben og uformel tone og godt humør.

 

De primære ansvarsområder omfatter:

  • Ansvarlig for den månedlige, kvartalsvise og årlige regnskabslukning i RTX Group
  • Deltage i udarbejdelse og udvikling af måneds-, kvartals- og årsrapportering inkl. koordinering med både interne og eksterne stakeholders
  • Deltage i forberedelse og betjening af den eksterne revision
  • Finansiel compliance i henhold til IFRS
  • Selskabsskat og transfer pricing dokumentation
  • Controlling af datterselskaber
  • Beskrivelse og videreudvikling af processer med henblik på udbygning af guidelines og politikker samt effektivisering og automatisering
  • Deltagelse i implementering af nyt ERP-system
  • Deltagelse i diverse ad hoc projekter og opgaver

 

Du får reference til selskabets Finance Director. Arbejdspladsen er på RTX’s hovedkontor i Nørresundby.

 

Din profil

Du motiveres af kerneopgaverne indenfor Financial Controlling og sætter en ære i at have styr på de væsentlige detaljer. Du er struktureret og grundig i din tilgang, og du bruger din faglighed til at sikre høj kvalitet i regnskabet og til at videreudvikle den finansielle controlling og de underliggende processer i samarbejde med dine kollegaer.

Som person trives du i et uformelt miljø med en afvekslende hverdag. Du vil få dine egne selvstændige opgaver og ansvarsområder og vil samtidig bidrage til fællesskabet, hvor vi hjælper hinanden. Du tager stort ejerskab for opgaverne, som du følger til dørs og leverer til tiden. Du er analytisk godt funderet og har evnen til at bevare overblikket over til tider komplekse opgaver og se dem i et større perspektiv. Du besidder en stærk vilje til at lykkes og er en teamplayer, der skaber resultater i samspil med kolleger på alle niveauer.

 

Vi forestiller os:

  • At du har minimum 5 års erfaring som Financial controller i en større virksomhed eller alternativt som revisor med selvstændigt opgaveansvar fra større virksomheder
  • At du har erfaring med IFRS, eller alternativt har interesse for regnskab og lyst til at lære mere
  • At du trives med at tage ansvar for dine opgaver, arbejder selvstændigt og kan sætte dig ind i koncernens regnskab og regnskabsmæssige problemstillinger
  • At du har erfaring med ERP-systemer, konsolidering og Excel
  • At du har interesse for at udvikle din faglighed, eksempelvis indenfor ESG
  • At du er positiv og proaktiv og i stand til at omsætte idéer til konkrete løsningsforslag
  • At du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som cand.merc.aud. eller HD (R) eller tilsvarende

 

Hvad kan vi tilbyde?

Du tilbydes en spændende og varieret stilling med gode udviklingsmuligheder i en international børsnoteret vækstvirksomhed med ambitiøse målsætninger.

Herudover får du:

  • Fleksible arbejdstider inklusive mulighed for hjemmearbejde
  • Betalt internet og mobiltelefon
  • En personaleforening med diverse sociale arrangementer
  • Sundhedsforsikring
  • High-end kantine/frokostordning
  • Pensionsordning

 

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Finance Director Jonas Steenfeldt på jst@rtx.dk.

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning! 

 

Om RTX

RTX er børsnoteret i mid-cap segmentet på Nasdaq Copenhagen, og har ca. 300 højtkvalificerede medarbejdere med hovedkontor i Danmark og datterselskaber i Hong Kong og USA.

RTX er en global teknologivirksomhed med mere end 25 års erfaring og viden inden for design og udvikling af trådløse kommunikationsprodukter på tværs af en lang række anvendelsesområder. Vores formål er at hjælpe mennesker med at yde deres bedste ved at give vores kunder de bedst mulige trådløse kommunikationsløsninger.

RTX blev grundlagt i 1993 og har opnået software- og hardwarekompetencer, som gør det muligt at styre projekter fra idé til færdige produkter og moduler. Vi er en europæisk virksomhed, der opererer globalt og beskæftiger ca. 300 personer på vores lokationer i Danmark, Hong Kong og USA.

Hos RTX udvikler, innoverer og fremstiller vi løsninger, som giver ubesværet trådløs kommunikation til store virksomheder og mennesker over hele verden. Vi arbejder både med kundefinansierede og internt finansierede udviklingsprojekter, og vores ODM/OEM-produkter og software sælges til verdens førende brands over hele kloden. Udvikling af trådløse produkter og løsninger kan være kompleks. Hos RTX er vi stolte af at lave produkter, der er komplekse indeni og ser enkle ud udenpå.

 

Share on:
Region:
Region Nordjylland
Job type:
Regular
Working hours:
Full-time
Working days:
Day
Contacts:
Jonas Steenfeldt
Telephone: +45 96322384
Company homepage:
http://www.rtx.dk
Back to the top