RTX A/S er markedsledende inden for trådløse løsninger – et vækstområde drevet af digitalisering, ønsket om mobilitet og sikker transmission. RTX udvikler og producerer produkter og løsninger for vores kunder på ODM-basis – dvs. de sælges af vores kunder som en del af deres samlede løsninger og i kundens brand. RTX står for alt fra det indledende design, udvikling, test og til produktion af produkterne – i tæt samspil med vores kunder. RTX arbejder inden for markedssegmenterne: Enterprise, ProAudio og Healthcare, og kunderne er førende internationale brands.
Vi er ca. 325 højtkvalificerede medarbejdere, og har hovedkontor i Danmark med datterselskaber i Hong Kong, Rumænien og USA. Hos RTX arbejder vi alle meget resultatorienteret og går altid efter den mest effektive løsning - og har således fokus på både kvalitet og mål. Du vil komme til at indgå i et team af professionelle og erfarne kollegaer. Udviklingen af nye kundeprojekter foregår i projektgrupper, hvor et produkt følges fra starten med specifikation af produktet, til slut hvor produktet er i fuld volume-produktion hos kunden.
Jobbet
Har du flair for elektronik udvikling, er du top motiveret og indstillet på at yde en indsats for at opnå gode kvalifikationer? Vi har nu mulighed for at tilbyde en læreplads som elektronikfagtekniker. Lærepladsen er oprettet i udviklingsafdelingen, som er maskinrummet i en hardware- og elektronikproduktudviklings-virksomhed. Opgaverne kan typisk karakteriseres som:
Som lærling bliver du tilknyttet vores lærlingekoordinator, der følger dit uddannelsesforløb og står for den løbende koordination af projektaktiviteter og praktiske spørgsmål. Som lærling hos RTX har du således rige muligheder for at stifte bekendtskab med forskellige teknologier og dermed få spændende udfordringer på både det faglige og personlige område. Du skal have afsluttet grundforløbet inden du starter hos RTX.
Et godt arbejdsmiljø og et stærkt fællesskab
Miljøet er kendetegnet ved en uformel omgangsform krydret med en stor portion humor. Vi tilbyder gode forhold for vores medarbejdere i gode fysiske rammer, herunder kantineordning og en aktiv personaleforening. Derudover har vi et motionsrum og en sportshal.
Spørgsmål kan rettes til Baseband Manager Jens Christian Mortensen på tlf. 9632 2397 eller e-mail jcm@rtx.dk.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.